Vi søger deltagere til et sundhedsvidenskabeligt forskningsforsøg, hvor sikkerheden og effekten af et nyt lægemiddel skal undersøges. Formålet er at undersøge, hvor sikkert og effektivt lægemidlet er i forhold til to allerede godkendte lægemidler til behandling af KOL. Lægemidlet tages via inhalator én gang dagligt.
For at deltage skal du:
- have diagnosen KOL og modtage behandling for dette
- være 40 år eller derover
- inden for de sidste 12 måneder have haft mindst to forværringer af din KOL sygdom, som er blevet behandlet med Prednisolon (binyrebarkhormontabletter) og/eller antibiotika ELLER have været indlagt pga. forværring i din KOL sygdom
- Udover KOL skal du være sund og rask
Forsøget strækker sig i op til 55 uger og omfatter i alt syv besøg på hospitalet. Tidspunktet for besøgene vil være om morgenen, og hvert besøg vil ca. vare i 2 timer. Der betales ikke vederlag for at deltage i forsøget, men udgifter til transport i forbindelse med besøgene vil blive dækket.
Hvis du er interesseret i at høre mere om dette forskningsprojekt, er du velkommen til at skrive til Danmarks Sundhedspanel på info@sundhedspanel.dk. Hvis du er interesseret i at hjælpe forskningen ved at deltage i dette projekt, kan du tilmelde dig på knappen herunder.
Forsøget sker i samarbejde med et medicinalfirma og er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité og Sundhedsstyrelsen.