Hvad er luftvejssygdomme?

Luftvejssygdomme dækker over en bred gruppe af sygdomme, som kan forekomme alle steder fra munden over svælget, luftrøret, og lungerne. Generelt opdeler man luftvejene i de øvre luftveje, der indeholder næsen, bihulerne, munden, svælg og strubehoved, hvorimod de nedre luftveje består af luftrøret og lungerne.

Hovedfunktionen af luftvejene er, at sørge for en tilstrækkelig iltforsyning til blodet og en effektiv bortskaffelse af kuldioxid ved udånding.

Luftvejssygdomme kan opstå på grund af forskellige årsager og derfor kan man inddele luftvejssygdomme i restriktive, obstruktive, infektiøse og maligne luftvejssygdomme.

Hvilke luftvejssygdomme findes og hvad er årsagerne til dem?

Restriktive luftvejssygdomme er præget af, at lungernes evne til at udvide sig under indåndingen, er nedsat. En ufuldstændig udvidelse af lungerne medfører, at kroppen ikke forsynes tilstrækkeligt med frisk luft. Et eksempel på en restriktiv luftvejssygdom er f.eks. atelektase eller lungefibrose, som kan være forårsaget af specifikke infektioner eller luftforurening f.eks. med asbest.
Obstruktive luftvejssygdomme er sygdomme, hvor luftvejene er forsnævrede. Forsnævringen forhindrer, at der kan ske en sufficient udveksling af gasserne ilt og kuldioxid. Eksempler på obstruktive luftvejssygdomme er KOL, astma og emfysem.
Betændelse i luftveje skyldes ofte en infektion af lungerne. Det drejer sig i de fleste tilfælde om en lungebetændelse, forårsaget af bakterier som pneumokokker eller en influenzavirus. Infektionen medfører øget slimproduktion, hoste og besværet vejrtrækning ledsaget af feber, træthed og almen utilpashed. Andre eksempler på luftvejsinfektioner er tuberkulose eller forkølelse.
Maligne luftvejssygdomme er ondartede kræftknuder, som opstår i lungevævet. Lungekræft opdages sjældent tidligt i dens udvikling, og har derfor ofte spredt sig til andre væv eller organer. Lungekræft er stærkt associeret med tobaksrygning og kan inddeles i småcellet lungekræft og ikke-småcellet lungekræft.
Allergier er i 70% af tilfældene årsagen til astma bronchiale. Det er hyppigst høfeber, der fører til den kroniske sygdom, men kan også skyldes pollen, pels eller svamp.

Hvilke symptomer er der på luftvejssygdomme?

Luftvejssygdomme kan præsentere sig på forskellig vis og er ofte associeret til lokalisationen af selve sygdommen. Ofte er symptomerne uspecifikke og kan forekomme hos forskellige tilstande. De hyppigste symptomer er dog:

Hoste
Ophostning af slim eller blod
Åndenød
Vejrtrækningsbesvær
Smerter i brystkassen
Uregelmæssig vejrtrækning
Ondt i halsen
Hæshed

Symptomerne kan være ledsaget af feber, almen utilpashed, kuldegysninger og appetitløshed.

Hvad er behandlingsmulighederne ved luftvejssygdomme?

Behandlingen af luftvejssygdomme er afhængig af årsagen. Akutte luftvejssygdomme såsom lungebetændelse eller halsbetændelse kan behandles med febersænkende og smertestillende medicin. Hosten kan lindres ved at give slimløsende- og hostestillende midler. I alvorlige tilfælde kan der suppleres med en antibiotika kur, hvis der er tale om en infektion med bakterier.

De mere kroniske luftvejssygdomme såsom astma eller KOL behandles med bronkodilaterende (midler, der udvider bronkierne) medicin. Her findes der korttidsvirkende og langtidsvirkende præparater. Derudover kan man behandle med antiinflammatorisk medicin (Montelukast), som kan dæmpe kroppens overdreven reaktion på en stimulus. (Astma, Allergier).

Maligne luftvejssygdomme behandles som mange andre sygdomme afhængigt af sygdomstypen. Ikke små-cellet lungekræft kan i 20 % af tilfældene behandles operativt, hvor man efterfølgende kan tilbyde kemoterapi for at nedsætte tilbagefaldsrisikoen. Ved småcellet lungekræft er operationen ofte pga. spredning til andre organer ikke muligt og derfor behandles primært med kemoterapi og strålebehandling. Fælles for alle luftvejssygdomme er, at et rygestop er anbefalelsesværdigt, hvis ikke nødvendigt.