Over 11.000 danske patienter lever til dagligt med non-Hodgkin lymfom. Tal fra Kræftens Bekæmpelse viser, at 87 % af patienterne har overlever et år efter diagnosen, mens 72 % af mændene og 77 % af kvinderne stadig lever efter fem år.
Non-Hodgkin lymfom er en kræftsygdom, der optræder i patientens lymfeknuder. Der findes 30 forskellige kræftformer under den paraply, non-Hodgkin lymfom udgør.
Årsager
Der er forskellige teorier om, hvad der kan forårsage non-Hodgkin lymfom, men i de fleste tilfælde ved lægerne ikke, hvad det skyldes.
Ifølge Kræftens Bekæmpelse har patienter med hepatitis C to til tre gange så høj risiko for at udvikle sygdommen, hvorimod patienter med hepatitis B ikke lader på at have øget risiko. Andre infektionssygdomme som Mononukleose (i folkemunde kyssesyge) og infektion i mavesækkens slimhinde er associeret med både non-Hodgkin lymfom og andre kræftformer.
Hos immunsvækkede personer kan dette sætte gang i en proces, der kan resultere i kræft, men det er yderst sjældent, at det hænder. Derudover peger forskere også på, at overvægt kan være årsag til kræft, men også her er der kun fundet minimale sammenhænge.
Tilfældig kræft?
Når mennesker udvikler kræft, kan det også ske ved et tilfælde, og helt uden man kender årsagen. Alle menneskets organer indeholder stamceller, som er medvirkende til at forny kroppens celler i takt med, at de gamle bliver slidte. Stamcellerne kan mutere ved et tilfælde, og i de fleste tilfælde vil der ikke være noget problem ved det, men når vi bliver ældre, ophobes de muterede celler i kroppen.
Jo flere der ophobes, jo større er risikoen for, at én af dem kommer til at fungere så dårligt, at den udvikler sig til en kræftcelle, som herefter begynder at dele sig ukontrollabelt i varierende tempo, alt efter hvor aggressiv en kræftsygdom, det er.
De fire stadier
Non-Hodgkin lymfom findes i fire forskellige stadier.
Illustration af de fire stadier. Foto: Danmarks Sundhedspanel
- Stadie 1: Sygdommen er kun påvist i et område med lymfeknuder (eksempelvis kun lymfeknuder i halsen ELLER armhulen).
- Stadie 2: Sygdommen er i flere lymfeknuder (eksempelvis lymfeknuderne i halsen OG armhulen), men alle lymfeknuderne er på samme side af mellemgulvet. Det vil sige, at de enten er i den øvre del af kroppen eller i den nedre del af kroppen.
- Stadie 3: Sygdommen er i flere lymfeknuder på begge sider af mellemgulvet (både i den øvre OG nedre del af kroppen). Dog har den ikke spredt sig til andre organer end lymfesystemet eller milten.
- Stadie 4: Sygdommen findes uden for milten eller lymfesystemet, eksempelvis i lunger, lever eller knoglemarv.
Herudover opdeles sygdommen i kategorierne A og B, alt efter om patienten oplever almene symptomer på grund af sygdommen. Disse kan indebære nattesved, feber og vægttab. Hvis patienten har stadie 1 non-Hodgkin lymfom, men uden symptomer, kaldes det for 1A, og hvis patienten oplever symptomer, vil det kaldes 1B.
Aktivitet
Ligeledes er der forskel på, hvor aktiv sygdommen er, og her er sygdommen også inddelt i kategorier, alt efter hvor aggressiv den er.
- Indolente lymfomer: Lymfomerne vokser langsomt, og udviklingen foregår over måneder og år.
- Aggressive lymfomer: Lymfomerne vokser hurtigt, og udviklingen foregår over uger og måneder.
- Meget aggressive lymfomer: Lymfomerne vokser meget hurtigt, og udviklingen foregår over dage og uger.
Behandling
I nogle tilfælde, hvor sygdommen optræder uden symptomer, undlader læger helt at behandle sygdommen. Her nøjes man i stedet med at kontrollere den løbende for udviklingen. Det sker grundet bivirkningerne ved eventuel behandling med blandt andet kemoterapi og strålebehandling.
Kemoterapi er den hyppigst benyttede behandlingsform for patienter med non-Hodgkin lymfom. Hvis sygdommen er indolent, altså langsomt voksende, vil man kunne nøjes med såkaldt ”mild kemoterapi,” hvor der behandles ambulant, dvs. uden indlæggelse.
Behandlingen foregår med tabletter, der skal hjælpe med at holde sygdommen nede. Bivirkningerne ved mild kemoterapi er begrænsede, men patienter oplever i nogle tilfælde øget træthed og kvalme.
Kraftigere kemoterapi består oftest af seks til otte behandlinger med to uger mellem hver. Det kan også ske ambulant, så patienterne kan bibeholde en normal hverdag. Det kan være vanskeligt at opretholde en normal hverdag jo kraftigere dosis patienten modtager, som justeres efter, hvor aggressiv en kræfttype vedkommende lider af.
