Rygning og kræft
Lungekræft er en sygdom, hvor unormale celler i lungen vokser ukontrollerbart, således de danner en tumor. Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark med over 4500 tilfælde årligt. Oftest er årsagen rygning, men det kan også skyldes luftforurening, radon, ioniserende stråling, asbest, arsen, tuberkulose og stoffer fra visse arbejdsmiljøer. Patienterne kan have symptomer såsom vedvarende hoste, opspyt, hyppig luftvejsinfektion, vejrtrækningsbesvær, hæshed og smerte i brystet.
Rygning er ikke bare skyld i kræft i lungerne, men kan også medføre kræft i andre organer, f.eks. blæren. Dette skyldes, at tobaksrøg inhaleres og nede i lungerne transporteres stofferne i tobaksrøgen over i blodbanen sammen med ilten, hvor det sendes rundt i kroppen. Tobaksrøg indeholder over 70 forskellige kræftfremkaldende stoffer, og det er faktisk den mest kræftfremkaldende risikofaktor i vores miljø, som vi kender til på nuværende tidspunkt.
Genforandringer resulterer i kræft
Måske du stiller dig selv det samme spørgsmål, som forskerne fra Johns Hopkins Kimmel Cancer Center har gjort; hvordan og hvorfor kan tobaksrøg medføre lungekræft? Ca. 85 % af lungekræfttilfælde skyldes rygning, og i og med at antallet af rygere er faldet, er det samlede antal af lungekræfttilfælde også faldet.
Forskerne har undersøgt en vigtig faktor for cellens adfærd, der kaldes ‘epigenetik’. Dette er en faktor, som kan ændre den måde, hvorpå vores gener kommer til udtryk. Gener er opbygget af DNA, og det er koder for forskellige proteiner, som vores celler danner. Disse proteiner gør cellen i stand til at udføre en masse forskellige opgaver. F.eks. bruges proteiner til at danne hormoner eller nedbryde fedt. De epigenetiske forandringer sker i genet, og det medfører op- eller nedregulering af produktionen af de bestemte proteiner i cellen som det forandrede gen kodede for. Det sker fordi epigenetiske forandringer kan ‘tænde’ eller ‘slukke’ for gener i cellens kerne.
I studiet kunne forskerne forklare, at man nu mener, at kræft opstår pga. en kompleks proces, der involverer både genetiske og epigenetiske forandringer. Disse forandringer kan være forårsaget af forskellige typer af stress i cellen.
Forskning bekræfter at rygning medfører epigenetiske forandringer
I deres undersøgelse tog forskere celler fra luftvejene og badede dem i en flydende form for cigaretrøg hver dag i 15 måneder. Dette svarer til den påvirkning som 20-30 års rygning af 1-2 pakker om dagen har på vores lunger. Allerede efter bare 10 dage kunne forskerne se, at cellerne havde flere skader i deres gener end de celler, som ikke blev udsat for røgen. Den type skade der var sket i generne, var magen til den skade, som visse skadelige iltholdige molekyler har på gener. Disse iltholdige molekyler findes i cigaretrøg.
Efter 3 måneder kunne forskerne måle en væsentlig forandring i cellerne. Der var en forandret sammensætning af hormoner i cellerne, som har betydning for at cellen ikke bliver til en kræftcelle. Hormonerne kunne medføre epigenetiske forandringer, som slukkede for de gener, der beskyttede cellen for at blive en kræftcelle. Det var især gener, som sørger for at cellen ikke begynder at dele sig ukontrolleret. Derudover var gener, som stimulerer celler til at dele sig, meget aktive, så der blev produceret rigtig mange proteiner fra disse gener. Generne var dog ikke decideret skadet. Disse gener, som var overaktive i cellerne fra forskernes forsøg, er de samme gener, som vi ved er skadet ved lungekræft.
Hvis forskerne påførte skade af cellernes gener, blev cellerne kun til kræftceller, hvis de først havde været påført epigenetiske forandringer. Dvs. cellerne skulle først have været udsat for 15 måneders cigaretrøg, før end at skade på deres gener resulterede i kræft. Forskerne har derfor en teori om, at rygere, som stopper med at ryge, kan reducere graden af epigenetiske forandringer af deres gener, og derved mindske risikoen for skader i deres gener. Dette mindsker risikoen for lungekræft. Tidligere rygere har nemlig flere epigenetiske forandringer end de, som ikke stopper med at ryge.
Det er dog stadig uvist, hvordan helt specifikke epigenetiske forandringer påvirker generne, og hvordan dette er forbundet med dannelse af en ondartet kræftknude i lungerne. Der findes en række lægemidler som kan fjerne nogle typer af epigenetiske forandringer på cellernes gener, og disse lægemidler er lige nu ved at blive testet i forhold til deres effekt på forstadier til leukæmi. Forhåbentligt vil denne viden vedrørende cigaretrøgens påvirkning af celler i luftvejene gøre os i stand til at finde lægemidler, som kan rette op på skaderne, og dermed reducere risikoen for at udvikle lungekræft.
