Vi kender alle smerten forbundet med bistik - eller gør vi? Nogle oplever det som en voldsom smerte og kan næsten ikke være i sig selv, mens andre slet ikke bemærker, at de er blevet stukket. Det lader således til, at smertetærsklen varierer mellem mennesker, og at nogle er mere sårbare end andre. For at forstå hvordan smerte kan opleves forskelligt, må vi først forstå, hvad smerte egentlig er for noget.
Hvordan registreres smerte?
I huden, musklerne og leddene findes smertereceptorer, som kan sende signaler til hjernen, når der sker potentiel skade af kroppen. Dette kan bl.a. opleves, hvis vi lægger hånden på en varm kogeplade, idet vi reflektorisk vil trække hånden til os for at undgå smerte og skade. På denne måde virker smerte som en forsvarsmekanisme mod skade.
Faktorer der påvirker smertetærsklen
Der er rigtig mange faktorer, som vores oplevelse af smerte afhænger af, og det er derfor vanskeligt og uden entydige svar at forklare, hvordan denne forskel opstår. Man kender ikke alle faktorer, men nogle af dem er fundet via forskellige studier. Man er dog endnu ikke klar over, hvordan disse faktorer skal vægtes i forhold til hinanden. Forskning peger på, at vi helt fra fødslen er født med forskellig smertetærskel. En del ligger således bestemt i generne. Dertil kommer studier, som peger på, at smertetærsklen kan være påvirket af, om man tidligt i livet har oplevet kraftig smerte eller ej. Det er dog ikke sådan, at hvis du tidligere har oplevet stærk smerte, så vil du blive mindre smertefølsom.
En anden ting som også er vigtigt for smerteoplevelsen er, hvordan man håndterer den. Disse måder at håndtere smerten på er bl.a. betinget af miljø, hvordan ens omgangskreds håndterer smerte, og hvilken relation man sætter smerte i. Med hensyn til relation er fødsel et glimrende eksempel. Dette er en smertefuld situation, men den er samtidig forbundet med noget positivt, og derfor kan nogle tilsidesætte denne smerte modsat smerten forbundet med et brækket ben.
Kan man øge sin smertetærskel?
Thomas Graven-Nielsen, som er professor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og centerleder for Center for Neuroplasticity and Pain (CNAP) på Aalborg Universitet (aug 2016), arbejder netop med patienter med kroniske smerter på smerteklinikker for at undersøge, om man kan træne sin smertetærskel. Her øver han forskellige håndteringsstrategier med patienterne, så de bedre kan arbejde sig “udenom” eller “med” deres smerte.
Muligvis forbliver smerten den samme, men de lærer teknikker til at leve med den på en mere behagelig måde. Dette kan sammenlignes med elitesportsudøvere, som trænes til at kunne presse deres kroppe til det yderste, før de føler smerte. Når man træner, frigives der faktisk stoffer, som øger smertetærsklen. Der er således mange faktorer, som gør, at vi oplever smerte forskelligt. I denne artikel har vi nævnt gener, miljø, erfaringer, situation og forventninger.
Danmarks Sundhedspanel er dannet af sundhedsfaglige personer med formålet at fremme sundhed gennem forskning. Sundhedssektoren udfører årligt forskningsprojekter for at udvikle nye og bedre behandlingsmetoder. Før et forskningsprojekt kan begynde, er det nødvendigt at finde de rette deltagere så nye behandlingsmetoder kan afprøves. Deltagerne er medvirkende til at skabe ny og værdifuld viden, så eksisterende eller nye behandlinger kan blive endnu bedre. Her på siden kan du få et overblik over projekter, der aktuelt mangler frivillige deltagere til forskningsprojekter.
Kilder:
http://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-goer-smerte-mere-ondt-paa-nogle-end-paa-andre
