Hyperhidrose - en svedig omgang

Hyperhidrose - en svedig omgang

Det er helt naturligt at svede, når kroppen er aktiv. Men hvis sveden løber ned ad kroppen, selvom du sidder helt stille, så kan det være at du lider af sygdommen ’hyperhidrose’.

De fleste har prøvet at svede, når de har dyrket motion eller været meget nervøse. Men for nogle kommer sveden ikke kun i pressede situationer. Hvis du af og til må sidde med en klud mellem hænderne eller skifte tøj flere gange om dagen på grund af sved, så skyldes det muligvis sygdommen ’hyperhidrose’.

Sygdommen med det mundrette navn gør, at man sveder unaturligt meget specifikke steder på kroppen. Det kan for eksempel være i håndfladerne eller på fødderne.

Omkring 200.000 danskere lider af hyperhidrose ifølge tal fra Hyperhidroseforeningen. Men til trods for sygdommens udbredelse, samt naturligheden ved at svede, så oplever mange sygdommen som et tabu.

”Hyperhidrose er ikke en sygdom, man vil tale højt om, fordi man opfatter det som flovt at svede så meget, at man hele tiden må tørre hænder eller skifte tøj. Mange gør derfor ikke noget ved sygdommen, selvom de styrtsveder og har svært ved at fungere godt i hverdagen. Derfor er det også svært at sætte tal på, hvor mange der lider af sygdommen”, siger Michael Heidenheim, der er overlæge på dermatologisk afdeling ved Roskilde Sygehus ifølge netdokter.dk

 

En naturlig nedkøling

Svedkirtlerne er fordelt overalt på kroppen, men nogle steder udleder mere sved end andre. For eksempel sveder vi mere i armhulerne, på hænder og fødder end på skinnebenene. Det skyldes, at svedkirtlerne i armhulen er bygget til at udlede mere sved, mens hænder og fødder kort og godt har flere svedkirtler end de fleste andre steder på kroppen.

Vi sveder, fordi kroppen skal regulere væskebalancen i kroppen og samtidig køle den ned. Det er et område i hjernen ved navn hypothalamus – hyppigt kaldet reptilhjernen - der styrer, hvor meget vi sveder i ansigtet, på brystet og på ryggen. Resten af kroppens svedkirtler er styret af det limbiske system. Det limbiske system er involveret når det kommer til følelser og hukommelse – det får os således til at svede, når vi føler angst. Omvendt er det reptilhjernen, der står for kroppens temperaturregulering, og det er således denne, der får os til at svede, når vi har det for varmt.

Egentlig er svedige håndflader og fodsåler til for at forbedre vores greb om redskaber, men lider man af hyperhidrose, er mængden af sved ofte så voldsom, at det har den modsatte effekt. Samtidig kan huden sprække, hvis den konstant er dækket af sved. Hyperhidrose kan således minde om kronisk eksem; men selvom man sveder op til fem gange mere end normalt, så lugter sveden ikke værre. 

 

En svær diagnose at stille

Det er ikke alle praktiserende almenlæger, der kender til sygdommen. Derfor skal man få en henvisning til en hudlæge, hvis man har mistanke om, at man lider af hyperhidrose.

Det er også svært at stille diagnosen, da man skal skelne mellem det at svede meget og så den reelle sygdom. Derfor skal man også kigge på patientens ”svedhistorik”, inden man konkluderer noget, mener Michael Heideinheim.

Kilder

1. http://hyperhidrose.dk/generelt-om-hyperhidrose/ https://netdoktor.dk/hyperhidrosis_naar_kroppen_drypper_af_sved.htm
2. https://play.tv2.dk/programmer/nyheder/serier/tv-2-echo/isabella-sveder-fr…

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil