Hvad er anoreksi?
Anoreksi er en spiseforstyrrelse, som er kendetegnet ved, at man undergår et tilsigtet og markant vægttab, som man selv vedligeholder. Den lægelige betegnelse for sygdommen er anorexia nervosa. Ofte har man en forvrænget kropsopfattelse, hvor man selv synes, at man ser overvægtig ud, kombineret med en frygt for fedme og overvægt. Underernæringen kan variere i sværhedsgrad og kan medføre komplikationer i form af endokrine (hormonelle) og metaboliske forandringer.
Tilstanden opstår typisk hos unge kvinder i alderen 14-18 år, men kan også optræde tidligere eller senere i livet. Over 90 % af patienterne med anoreksi er kvinder. I mere sjældne tilfælde udvikles sygdommen efter man er fyldt 25 år.
Hvilke symptomer er der på anoreksi?
Anoreksi vil ofte involvere et eller flere af følgende tiltag for at opnå en meget lav vægt:
-
Et begrænset fødeindtag: ofte er portionerne små og kosten ekstremt sund.
-
Overdreven fysisk aktivitet
-
Selvfremkaldt opkast
-
Indtag af afføringsmidler eller vanddrivende
Ovenstående adfærd vil resultere i overdreven sultfølelse, som med tiden dog typisk forsvinder, samt øget fokus på mad. Grundet sygdommen kan man opleve en tilstand af indre uro, som typisk håndteres ved fysisk aktivitet, hvilket kan ende ud i overdreven træning. Resultatet bliver et stort vægttab, nedsat ydeevne fysisk og mentalt, samt træthed. Fejlernæring kan medføre forstoppelse og følelse af oppustethed, hvorfor nogle anoreksipatienter vælger at tage afføringsmidler eller vanddrivende medicin for at lindre dette ubehag. Alt dette kan i svære tilfælde medføre en livstruende lav vægt, hvor kroppen ikke kan opretholde livsvigtige funktioner.
Man vil ofte have et forvrænget selvbillede, hvor man synes, at man ser overvægtig ud, til trods for at ens familie, venner og BMI fortæller, at man er undervægtig. Ofte er anoreksi forbundet med følelsen af mindreværd, utilstrækkelighed, samt angst, tvangstanker og humørsvingninger.
Hvilke årsager er der til anoreksi?
Anoreksi er en sygdom, som skyldes et sammenspil af flere forskellige faktorer. Nogle faktorer virker disponerende, andre udløsende, og nogle tredje faktorer bidrager til at vedligeholde tilstanden. Faktorerne kan inddeles i biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Arv spiller blandt andet en rolle, idet forskning har vist, at en lang række gener virker disponerende for udvikling af anoreksi.
Tilstanden debuterer ofte i teenageårene, hvor man gennemgår mange fysiske forandringer i kroppen, og kan opleve psykiske og sociale udfordringer. Patienten har ofte problemer i de nære relationer eller føler et øget præstationspres i skolen eller fritiden, hvilket bidrager til at udvikle et behov for kontrol over kost, vægt og motion. Derudover spiller samfundets øgede fokus på det perfekte menneske, ekstreme kropsidealer og sundhed en væsentlig rolle.
Længere tids underernæring og sult vil medføre hormonforstyrrelser og ændret metabolisme, hvilket resulterer i vedligeholdelse af sygdommen. Tankemønsteret bliver langsommere og tvangspræget, hvorfor modtagelighed over for hjælp og evnen til at ændre vaner reduceres.
Over 50 % af piger i de danske skoler synes, at de er overvægtige, men kun 10 % er reelt overvægtige. Anoreksi udvikles ofte i forbindelse med slankekur i en ung alder. Derudover har faktorer i hjemmet betydning. Det gælder blandt andet, hvis der i familien optræder alkoholisme, kommunikationsproblemer, vægtproblemer og fysisk eller psykisk sygdom.
Hvilke behandlingsmuligheder er der for anoreksi?
I forsøg på at behandle anoreksi, vil man have fokus på at stabilisere vægten og fødeindtaget. Dette kan ske ved langsomt at øge antallet af kalorier under ugentlig vægtkontrol. Samtidig må man forsøge at mindske den fysiske aktivitet. Behandlingen involverer ofte psykoedukation og psykoterapi, hvor man forsøger at styrke følelsen af selvværd, selvstændighed, selvfølelse og mindske behovet for kontrol. I svære tilfælde kan indlæggelse blive nødvendigt. Landsforeningen mod selvskade og spiseforstyrrelser kan kontaktes af familie, venner eller hende/ham, som har en spiseforstyrrelse, hvis man har brug for støtte, hjælp og rådgivning.
Herudover kan du kontakte Center for Spiseforstyrrelser, som tilbyder telefonrådgivning på telefon +45 21370193. Mere information findes i følgende link: http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/borne--og-ungdomspsykiatrisk-center---auh-risskov/i-behandling/center-for-spiseforstyrrelser/telefonradgivningen-for-spiseforstyrrelser/
