Forhøjet blodtryk (hypertension)

Forhøjet blodtryk (hypertension)

Hvad er forhøjet blodtryk?

Hypertension er den medicinske betegnelse for forhøjet blodtryk. Tilstanden forekommer, når trykket inde i arterielle blodkar stiger til sundhedsskadeligt høje niveauer. Hypertension kan udvikle sig over en periode på flere måneder, eller flere år. På grund af denne langsomme og snigende sygdomsudvikling, vil du muligvis ikke bemærke symptomer på forhøjet blodtryk. Imidlertid kan tilstanden føre til andre alvorlige følgesygdomme, og derfor er en tidlig diagnose yderst vigtig. Det anbefales at få blodtrykket målt regelmæssigt.

 

Hvilke symptomer er der på forhøjet blodtryk?

Oftest vil man ikke bemærke nogle symptomer, når blodtrykket kun øges lidt over det normale. Dog vil blodtrykket sandsynligvis stige til et alvorligt højt niveau med tiden, og dette vil medføre udvikling af symptomer. Men disse symptomer kan let forveksles og associeres med andre sundhedsproblemer, og derfor bliver hypertension som underliggende årsag ikke mistænkt.

Symptomerne er:

  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Åndenød
  • Rødme
  • Næseblod
  • Blod i urinen
  • Brystsmerter
  • Synsforandringer

 

Hvilke årsager er der til forhøjet blodtryk?

Når der ikke kan findes en indlysende årsag, kaldes sygdommen for primær hypertension. Oftest, vil flere faktorer sammen forårsage et forhøjet blodtryk. Disse faktorer er bl.a.:

  • Familiehistorie med hypertension. Der findes genetiske komponenter, der prædisponerer til udviklingen af hypertension.
  • Svigt af forskellige organer, fx. nyrer eller hjerte.
  • Usund livsstil; fedme, rygning og overforbrug af alkohol er forbundet med forhøjet blodtryk.
  • Medicinske bivirkninger.

 

Måling af blodtryk

Når du måler dit blodtryk med et blodtryksapparat, vil skærmen på blodtryksmåleren vise to tal. Det høje tal kaldes det systoliske blodtryk, og det repræsenterer det tryk der opstår når hjertet slår (trækker sig sammen) og pumper blod ud i kroppen. Det lave tal er det diastoliske blodtryk, der repræsenterer trykket lige før et hjerteslag.

Et sundt blodtryk ligger omkring 120/80 mmHg (millimeter kviksølv). Når trykket ligger mellem dette sunde niveau og 139/90, er kaldes tilstanden præhypertension.

Når du måler blodtrykket, er det vigtigt at sidde ret op og ned, og ikke krydse benene. Du bør sidde og slappe af i 5 minutter, før du tænder for apparatet. Rummet du befinder dig i skal være varmt, og du bør ikke have drukket kaffe, eller røget tobak en time forinden. Motion og større måltider bør også undgås i op til 30 min før målingerne. Desuden bør manchetten være tilpasset til din arm, og blodtryksapparatet skal regelmæssigt kalibreres. Lav tre på hinanden efterfølgende målinger, og brug gennemsnittet som reelt værdi for dit blodtryk.

 

Hvilke behandlingsmuligheder er der for forhøjet blodtryk?

Lægen vil vælge en form for behandling, der målrettet vil angribe den den formodet bagvedliggende årsag til hypertensionen. Ofte foreslås livsstilsændringer; såsom vægttab, regelmæssig motion, sund kost med lavt fedtindhold, rygestop og en reduceret mængde alkohol, samt bedre stresshåndtering. Hvis disse tiltag ikke kan sænke blodtrykket, kan lægen ordinere forskellige typer af medicin, der vil hjælpe. Den medicinske behandling kan f.eks. bestå af beta-blokkere, diuretika (vanddrivende), eller ACE-hæmmere. Hvis hypertensionen er opstået som en bivirkning af et lægemiddel, vil lægen skifte dette lægemiddel ud med et tilsvarende præparat, der ikke har hypertension som bivirkning. 

Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil