Hvad er en hjernesvulst?
En hjernesvulst er, som navnet angiver, en svulst, placeret i hjernen. En svulst er en klump af celler, som er opstået, fordi en abnorm celle i hjernen pludseligt er begyndt at dele sig ukontrolleret og meget hyppigere end de normale celler i hjernen. Det resulterer i en celleklump, bestående af mange abnorme celler.
Hjernesvulster kan inddeles efter hvilken type af celler, de består af, samt om cellerne er godartede eller ondartede. De ondartede kan sprede sig til steder uden for hjernen modsat de godartede. Derudover kan hjernesvulster variere både i størrelse og placering. Disse faktorer har betydning for de symptomer, som patienten oplever. I Danmark diagnosticeres knap 1500 hjernesvulster årligt og forekomsten er størst i aldersgruppen 65-79 år.
Hvilke symptomer er der på en hjernesvulst?
Symptomerne på en hjernesvulst skyldes ofte, at svulsten trykker på nærliggende nerveceller i hjernen. Hjernens forskellige områder besidder forskellige funktioner, og derfor har svulstens placering stor betydning for de symptomer, som man oplever. En svulst, der trykker på talecenteret, kan eksempelvis påvirke evnen til at tale.
Hyppige symptomer er:
-
Hovedpine, der især ses ved liggende stilling
-
Kvalme og opkast
-
Synsforstyrrelser
-
Epileptiske anfald
-
Talebesvær og lammelse
-
Unormal træthed
-
Psykiske ændringer
Ofte kommer disse symptomer gradvist til syne over en længere periode, dog ofte sent i sygdomsforløbet. De kan i sjældne tilfælde optræde tidligt og derved medvirke til en tidlig diagnose, hvilket medvirker til en bedre prognose. Hvis disse symptomer optræder, kan en MR-scanning eller CT-scanning bidrage til at stille diagnosen.
Hvilke årsager er der til en hjernesvulst?
Årsagen til hjernesvulster er endnu ukendt. Man mener dog at både arv og miljø spiller en rolle. Den eneste faktor, som man med sikkerhed ved øger risikoen for hjernesvulster, er ioniserende stråling. Ioniserende stråling kommer bl.a. fra UV-stråler i solarier, røntgenundersøgelser og atomkraftværker. Der er en række genetiske sygdomme, som er associeret med udvikling af hjernesvulster, og det er bl.a. tuberøs sklerose, Turcots syndrom og Li-Fraumeni syndrom.
Hvilke behandlingsmuligheder er der til en hjernesvulst?
Da kræftsvulster i hjernen varierer på mange punkter, vil behandling af en kræftsvulst også variere. Her spiller især placeringen af svulsten i hjernen og svulstens størrelse en stor rolle for valget af behandling. Samtidig er patientens alder og almene tilstand influerende faktorer. Behandling af hjernesvulster kan involvere kirurgiske indgreb, stråleterapi og kemoterapi, enten kombineret eller hver for sig. Hvis hele svulsten kan fjernes kirurgisk, kan det betyde at patienten helbredes for kræft. Hjernesvulster er dog ofte svære at afgrænse, og derfor er det svært at vide med sikkerhed, at hele svulsten er fjernet. Af den grund suppleres en operation ofte med kemoterapi eller strålebehandling, der dræber de resterende kræftceller. Operation resulterer dog ofte i komplikationer og en dårligere neurologisk tilstand. Nogle typer af hjernesvulster kan helbredes ved stråleterapi. Det gælder bl.a. såkaldte ‘germinomer’ og ‘embryonale svulster’. Derudover kan man benytte medicinske præparater til at behandle nogle af kræftsvulstens følgesygdomme, såsom til at reducere ødem(hævelse) i hjernen og lindre epilepsi.
