Meniskskade

Meniskskade

Hvad består en menisk af?

Meniskerne er faste, elastiske plader, der findes i hulrummet mellem lårknoglen og skinnebenet. Meniskerne beskytter ledbrusket mod slitage ved jævnt at fordele trykket over knæleddet ved f.eks. gang, spring eller løb. Trykket fordeles således over et større areal, hvilket modvirker slitage på lårknoglens og skinnebenets ledoverflader. De elastiske plader skaber også stabilitet i knæleddet, samt forebygger slidgigt (artrose). Der findes 2 menisker i hvert knæ.

 

Hvad er en meniskskade?

Eftersom deres primære opgave er, at beskytte leddets brusk mod slitage ved at skabe en ensartet fordeling af vægten over knæleddet, kan det give store problemer, hvis meniskerne kommer til skade. Beskadigede eller udslidte menisker kan medføre smerte og inflammation i knæleddet, samt bidrage til udviklingen af slidgigt. Skaderne kan inkludere rifter eller delvis/hel afrivning af menisken. En løs flig fra en skadet menisk kan medføre låsning af knæet ved bøjning og/eller udstrækning af leddet.

Meniskskader opstår oftest blandt idrætsmænd og kvinder, hvor håndbold- og fodboldspillere er særligt udsatte. Skaderne kan opstå akut eller gradvis over tid. En akut skade kan eksempelvis opstå pga. et kraftigt vrid i knæet under en håndboldkamp. Dette scenario ses hyppigst hos unge. Gradvise meniskskader ses hyppigst hos ældre, som et resultat af langvarigt slitage.

 

Hvilke symptomer ses ved meniskskader?

Symptomerne på meniskskader inkluderer:

  • Låsning af knæet ved bøjning og udstrækning af benet

  • Smerte ved bøjning eller vridning af knæet

  • Hævelse og betændelse i knæleddet

  • Knæsvigt - Knæet svigter pludseligt

 

Hvad er behandlingsmulighederne for meniskskader?

I de fleste tilfælde er meniskskaden relativt lille og uden konsekvens for patientens normale funktionsniveau. Små meniskskader behandles således konservativt, vha. smertestillende medicin, hvile, og relevant træning hos en legitimeret fysioterapeut. Knæskader bør altid undersøges af en læge. Lægen udfører en klinisk undersøgelse af knæleddet (evt. en MR-scanning ved mistanke om alvorlig meniskskade) og stiller derefter en arbejdsdiagnose, samt laver en individuelt tilpasset behandlingsplan. Hvis tilstanden ikke bedres over tid, kan det blive aktuelt med en kikkertundersøgelse af knæleddet. En kikkertoperation kan modvirke låsning af leddet og reducere hævelsen.

Patienten bliver dog sjældent helt smertefri af det kirurgiske indgreb. Derfor er førstevalget altid træning hos en fysioterapeut – især for ældre mennesker. Træningen medvirker til at stabilisere og styrke knæleddet, hvilket ofte er den bedste og mest effektive behandling ved meniskskader og knæledssmerter.

Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil