Menstruel migræne

Menstruel migræne

Hvad er menstruel migræne (MM)? 

Mange kvinder oplever hovedpine i forbindelse med deres menstruation - nogle endda så svær hovedpine, at det defineres som migræne. Studier har vist, at op til 50 % af kvinder, som i forvejen lider af migræne, oplever at der er et forhold mellem deres menstruation og tilstedeværelsen af deres migræneanfald. I Danmark lider omkring 7-8 % af kvinder i den fødedygtig alder af menstruel migræne. I nogle tilfælde er migrænen helt koblet til menstruationen, hvilket vil sige, at der kun forekommer migræne samtidig med menstruation, mens andre kan opleve migræneanfald både ved menstruation, men også på andre tidspunkter, hvor de ikke har menstruation. Da menstruel migræne forekommer i den fødedygtige alder, vil kvinder efter overgangsalderen kunne opleve, at hyppigheden af migræneanfald vil blive mindre. 

 

Hvilke symptomer er der på MM? 

De menstruelle migræneanfald har ofte følgende kendetegn: 

  • MM kommer i de fleste tilfælde uden forvarsel (aura), men kan i nogle tilfælde også være med aura
  • MM er ofte kraftigere hvad angår smerte og kvalme end ikke-menstruel migræne
  • MM viser sig ofte som længerevarende anfald, end ikke-menstruel migræne
  • MM som forekommer to dage før til to dage efter den første menstruationsdag, defineres som ’ren menstruationsmigræne’
  • MM som forekommer på andre tidspunkter i menstruationscyklussen defineres som ’menstruationsrelateret migræne’

 

Hvilke årsager er der til MM? 

Det menes at årsagen bag MM er et fald i østrogenproduktionen, som sker lige før menstruationen, hvor kroppen gør sig klar til at skille sig af med det ubefrugtede æg. Behandlingsmulighederne går derfor ofte ud på at modvirke dette fald i østrogen, for dermed at undgå at udløse et migræneanfald. 

 

Hvilke behandlingsmuligheder er der for MM? 

Hvis der er tale om ren menstruel migræne, forekommer migræneanfaldene kun på grund af menstruationens indtræden. Derfor vil behandlingsmulighederne i disse tilfælde ofte være P-piller, som indeholder østrogen. Ved brug af p-piller kan man få menstruationen til at udeblive i op til ni uger, hvormed migrænen også vil udeblive. Er der derimod tale om migræne med aura, altså migræne som også forekommer uden for menstruationsperioden, bør man ikke tage p-piller, som indeholder østrogen. Årsagen hertil er, at personer med migræne med aura har en let øget risiko for blodpropper i hjernen, og da en af bivirkningerne ved p-piller med østrogen er blodpropper er dette ikke en optimal kombination. 

 

Ud over P-piller med østrogen, findes andre behandlingsmuligheder for både ren menstruel migræne og menstruationsrelateret migræne. Disse er eksempelvis: 

  • Medicinsk behandling, herunder:
    • Almindelige smertestillende midler man kan købe på apoteket uden recept 
    • Kvalmestillende midler som er receptpligtige 
    • Migrænemedicin til anfald som er receptpligtige (vær dog opmærksom på at man maksimalt må tage medicin 14 dage per måned, da det ellers kan være med til at forværre migrænen)
    • Forebyggende migrænemedicin som er receptpligtige 
  • Ikke-medicinsk behandling herunder:
    • Undgå stress 
    • Undgå alkohol
    • Undgå dårlige arbejdsstillinger 
    • Undgå fødevarer som kan påvirke din migræne 
    • Regelmæssig mad og drikke 
    • Rigelig med søvn 
    • Motion 
    • Fysioterapi
    • Smertehåndtering
    • Stresshåndtering
    • Akupunktur 

 

Når der er tale om ikke-medicinske behandlinger kan det virke for nogle, mens det ikke virker for andre. Ved ren menstruel migræne kan det især være, at de ikke-medicinske behandlinger virker i mindre grad, da denne lidelse er påvirket af kønshormonerne. 

Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil