Hvad er psoriasis?
Psoriasis er en autoimmun hudsygdom, som manifesterer sig i form af pletvise røde skællende områder på huden, der opstår pga. en betændelsesreaktion. “Pletterne” kan opstå overalt på kroppen, men visse steder er mere udsatte end andre. Udseendet af pletterne varierer. Sygdommen debutere typisk i 15-30-års alderen, og ca. 3% af den danske befolkning lider af sygdommen. Psoriasis er associeret med flere andre alvorlige sygdomme eksempelvis diabetes, gigt, hjertesygdomme og depression.
Hvilke symptomer er der på psoriasis?
Psoriasis manifesterer sig ved hævede, røde pletter på huden (plaques), som kan være dækkede af et hvidt skællag bestående af døde hudceller. Hos ca. ⅕ vil disse eksemlignende pletter desuden klø. Disse såkaldte plaques kan være smertefulde, og de kan til tider sprække op og begynde at bløde. De hyppigst ramte områder er hudområder der ofte strækkes, såsom albuer, knæ og over halebenet, men det kan dog optræde overalt på kroppen. I nogle få tilfælde vil sygdommen sprede sig og dække størstedelen af kroppens hudoverflade.
Sygdomsintensiteten varierer, hvilket betyder at nogle perioder forløber helt uden symptomer, mens andre perioder kan være præget af kraftigt invaliderende udslæt. Sygdommen er kronisk, og derfor vil der stadig kunne opstå nye udbrud efter lange symptomfrie perioder.
Hvilke årsager er der til psoriasis?
Det er endnu ikke fuldt klarlagt, hvad der gør at nogle personer udvikler psoriasis. Forskere har dog fundet frem til at immunsystemet og den genetiske arvemasse spiller vigtige roller for udviklingen af sygdommen.
Hudcellerne hos psoriasispatienter vokser med en unormalt hurtig fart, hvilket resulterer i de karakteristiske læsioner med tør og skællignende hud. Udover at dette kan være arveligt, så kan udløsende faktorer for denne forøgede celledeling være stress, infektioner, alkohol, visse medicinske præparater, og hudlæsioner.
Psoriasis forekommer i lige høj grad hos begge køn, og debuterer oftest i alderen 15-35 år. Hos nogle kan sygdommen dog opstå allerede i barnealderen; før 10-års- alderen udvikles 10-15 % af alle tilfælde af psoriasis. På trods af at psoriasislæsionerne kan se voldsomme ud, er de hverken smitsomme eller infektiøse.
Hvilke behandlingsmuligheder er der til psoriasis?
Psoriasis kan optræde overalt på kroppen – selv på øjenlåg, læber, hænder osv. Huden på disse forskellige steder varierer i tykkelse og celleindhold, hvorfor behandlingen af psoriasis også er forskellige i forhold til lokalisationen af læsionerne.
Udover læsionernes placering, har sygdommens sværhedsgrad betydning for valget af behandling. Psoriasis inddeles i mild, moderat eller svær grad. Denne sværhedsgrad bestemmes på baggrund af, hvor stort et omfang af personens krop, der er påvirket af psoriasis. Ydermere bedømmes sværhedsgraden af sygdommen også ud fra i hvor høj grad personens livskvalitet bliver påvirket. Eksempelvis kan psoriasis der er lokaliseret på håndflader og/eller under fødder, i høj grad påvirke patientens livskvalitet selvom det kun dækker ca. 1-2 % af kroppens overflade.
Lysterapi eller topisk behandling i form af salver og cremer anvendes ofte, når sygdommen er afgrænset til et specifikt område på kroppen. Er patientens psoriasis vidt spredt eller påvirkes patientens livskvalitet i høj grad af sygdommen, kan orale eller injicerbare lægemidler tages i brug. Derudover er tjære effektiv til at behandle symptomerne, hvorfor en del af patienter smører sig ind i tjære eller bruger tjære-shampoo. Derudover kan flere opleve at deres symptomer dæmpes når de bader i saltvand og tager sol.
Udvikling af psoriasisgigt
Omkring 11 % af de patienter, som diagnosticeres med psoriasis, bliver også diagnosticeret med psoriasisgigt. Derudover anslås det, at ca. 30 % af patienter med psoriasis før eller siden vil udvikle psoriasisgigt.
Psoriasisgigt forårsager hævelse og stivhed i og omkring leddene. Derudover kan det også vise sig i form af negleforandringer samt en generel følelse af at være udmattet.
Psoriasisgigt kan ofte gå udiagnosticeret hen i længere perioder, specielt mens sygdommen er i dens mildere form. Dette er meget uhensigtsmæssigt, da tidlig behandling af psoriasisgigt er meget vigtigt for at forebygge permanente ledskader som følge af sygdommen.
Danmarks Sundhedspanel er dannet af sundhedsfaglige personer med formålet at fremme sundhed gennem forskning. Sundhedssektoren udfører årligt forskningsprojekter for at udvikle nye og bedre behandlingsmetoder. Før et forskningsprojekt kan begynde, er det nødvendigt at finde de rette deltagere, så nye behandlingsmetoder kan afprøves. Deltagerne er medvirkende til at skabe ny og værdifuld viden, så eksisterende eller nye behandlinger kan blive endnu bedre.
