Hvad er søvnmangel?
Søvnmangel opstår, når en person får mindre søvn end nødvendigt for at føle sig vågen og opmærksom. Behovet for søvn varierer meget, idet nogle kræver mere søvn end andre for at undgå søvnunderskud. Nogle mennesker, såsom ældre voksne, synes at være mere modstandsdygtige over for virkningerne af søvnmangel, mens andre, især børn og unge, er mere sårbare.
Ifølge The National Sleep Foundation 2015 anbefales følgende antal timer søvn, per døgn:
- Nyfødte (0-3 måneder): 14-17 timer
- Spædbørn (4-11 måneder): 12-15 timer
- Småbørn (1-2 år): 11-14 timer
- Børnehavealderen (3-5 år): 10-13 timer
- Unge børn (6-13 år): 9-11 timer
- Teenagere (14-17 år): 8-10 timer
- Voksne (18-64 år): 7-9 timer
- Ældre voksne (65+): 7-8 timer
Hvilke symptomer er der på søvnmangel?
Søvnmangel kan føre til følgende symptomer:
- Humørsvingninger
- Træthed
- Irritabilitet
- Glemsomheden
- Koncentrationsbesvær
- Mangel på interesse og motivation
- Nedsat lyst til sex
Efter at have været vågen i ca. 16 timer vil kroppen forsøge at afveje behovet for søvn. Hvis søvn modarbejdes, vil hjernen opnå søvn gennem korte søvnanfald. Dette er en ukontrollerbar reaktion, der bevirker, at personen ikke er i stand til registrere stimuli fra sine omgivelser, under det kortvarige søvnanfaldet.
Øjnene forbliver ofte åbne under disse korte søvnanfald, selvom personen kortvarigt ikke opfanger visuel stimuli. Idet disse anfald sker pludseligt, vil en person i søvnunderskud, som f.eks. arbejder med tunge maskiner eller kørsel, risikere at være årsag til katastrofale situationer for både personen selv såvel som uskyldige forbipasserende.
Det korte søvnanfald vil fortsat forekomme, på trods af flere forsøg på at tvinge sig selv til at holde sig vågen. Derudover er det yderst vanskeligt at forblive vågen i mere end 48 timer i træk, takket være kroppens indbyggede søvn-mekanisme.
Hvilke komplikationer er der ved søvnmangel?
Søvnmangel svækker evnen i den del af hjernen, som ræsonnerer (præfrontal cortex), så evnen til at styre den emotionelle del af hjernen (amygdala) reduceres. Dette vil medføre unormale følelsesmæssige reaktioner. Søvn synes også at være nødvendigt for at forberede hjernen til ny læring. Når hjernen er i søvnunderskud er det vanskeligt at koncentrere sig og lagre nye informationer i hukommelsen.
Når man holder sig vågen hele natten, eller væsentligt skærer ned på søvnen, frigiver kroppen ikke længere de hormoner, der er nødvendige for at regulere vækst og appetit. I stedet dannes der et overflod af stresshormoner, såsom noradrenalin og kortisol. Mangel på søvn sænker desuden kroppens naturlige immunforsvar, hvilket øger risikoen for at udvikle kroniske medicinske problemer.
Mennesker, der lider af søvnmangel, er mere tilbøjelige til at opleve følelser af værdiløshed, utilstrækkelighed, magtesløshed, svigt, lavt selvværd, dårlig arbejdsindsats, konflikter med kolleger og en nedsat livskvalitet. Mange af disse følelser varer ved på trods af bevaret vågenhed vha. kunstige stimulanser såsom koffein.
Dertil kommer, at mennesker med søvnmangel viser stigning på kliniske skalaer, som måler depression, angst og paranoia. Desuden tyder forskning på at kortvarig søvn kan være en indikator for vægtforøgelse hos voksne og børn. Forbundet med hver time reduceret søvn per dag er nemlig en stigning på 0,35 kg i BMI. Vægtstigningen kan resultere i en øget risiko for forhøjet blodtryk, diabetes, fedme, hjerteanfald og slagtilfælde, hos personer med søvnmangel.
Hvilke behandlingsmuligheder er der for søvnmangel?
Det er derfor rigtig vigtigt at få dækket sit individuelle søvnbehov – og den gode nyhed er, at de fleste af de negative virkninger forbundet med søvnmangel modvirkes, når man igen opnår tilstrækkelig søvn. Behandlingen af søvnmangel er at tilfredsstille det biologiske søvnbehov, forebygge underskud af søvn, og tilbagebetale den akkumulerede søvngæld.
